Spring til indhold

Når gammelmandssyndromet står i vejen for teamtræning og -udvikling

    ”Kan det virkelig være rigtigt! Behøver vi virkelig teamtræning og fokus på teamudvikling igen og igen?” spurgte en gammel sur mand på min egen alder mig efter et oplæg for noget tid siden … svaret er ja. Hvis vi skal bevare den fælles forståelse, synergien og dynamikken i vores teams kræver det gentagen træning teammedarbejderne imellem.

    “We are what we repeatedly do. Excellence therefore, is not an act, but a habit.” – Aristoteles

    Løber du et marathon uden at træne? Holder du oplæg uden at forberede dig? I teorien kan det lade sig gøre, men resultatet bliver derefter. Det samme gælder for teamarbejde.

    Hvis vi ikke træner den fælles forståelse og samarbejdet, ender de fleste teams som pseudoteams præget af manglende tillid til hinanden og konfliktskyhed, hvor hver mand for sig selv-/ happy go lucky-attituden hersker samtidig med at alle lister rundt om den varme grød. Hvis man befinder sig i et team, så åbn dog værktøjskassen i stedet for at bruge den samme hammer til alt!

    Et team eller et high performance team (et team er efterhånden betegnelsen for enhver samlet flok mennesker) burde være en velsmurt maskine med forskellige komponenter, der i fællesskab gør hele forskellen.

    Fælles forståelse teammedarbejderne imellem skal ikke forveksles med enighed, for enighed gør generelt bare udsynet mindre. Hele ideen med teams er, at forskellige mennesker med forskellige synspunkter, baggrunde, liv, alder etc. tilsammen giver summen af det exceptionelle. Der skal være plads til uenigheder, sårbarheder, sjov, konflikter og alvorlige stunder, alt det, der gør os til hele mennesker – også i vores arbejdsliv. Med den fælles forståelse menes der derfor at tage medansvar, at engagere sig og en fælles forståelse af målet.

    Alle individer – om du er introvert, ekstrovert og uanset baggrund, virke etc. – har et medansvar for at tilpasse sig og ytre sine meninger og tanker på fornuftig vis, at kunne indgå i en dialog og kunne tage konstruktiv feedback til sig – kort og godt indgå i de fællesskaber, livet og arbejdslivet byder på. Det er sgu en menneskelig pligt!

    Som Svend Brinkmann skrev for nylig på folkekirken.dk mister vi fællesskabet, mister vi os selv: “Gode fællesskaber har både en intern form for solidaritet indbygget i sig og en ekstern solidaritet. Intern i den forstand at ethvert medlem af fællesskabet interesserer sig for ethvert andet medlems ve og vel. Den eksterne solidaritet gør, at fællesskabet åbner sig mod omverdenen og ikke lukker sig om sig selv.”

    Vi er biologiske væsener og er per definition dynamiske, ikke statiske. Fællesskaber eller teams er levende enheder, som i en eller anden forstand bevæger sig mod et mål sammen. Og ligesom på et skib skal kursen justeres løbende, er alle med, kommer vi ordentligt frem, har alle stadig de rigtige pladser …

    Er du med om bord eller svømmer du ved siden af? Tør du dit team?

    Teamwork starter med dig selv.

    Janus

    Spread the love