Du kender det måske godt, os og dem-mentaliteten, den interne konkurrence, manglende samarbejde på tværs af organisationen. Silodannelser, der forhindrer strømmen af information mellem afdelinger, teams, medarbejdere, lande og kulturer. Hvad er det, der sker? Hvorfor opstår der siloer? Hvorfor modarbejder man hinanden internt i en organisation?
En af de mest klassiske hierarkiske systemer, top down, består af afdelinger med hver deres spidskompetence, der i teorien samarbejder om et fælles mål, nemlig at bringe hele organisationen fremad som en enhed. Teorien er, at det er det mest effektive system.
Men alligevel hører vi gang på gang om kommunikations- og samarbejdsproblemer: “De andre gør…”, “Tosserne i afdeling X…”, “De sender bare deres problem videre til os”, “Hvorfor skulle vi hjælpe dem?”, “Hvorfor har de ikke informeret om, at kunde Y ringede for en uge siden med meldingen om det og det …”
Stammeadfærd- dilemmaet er biologisk betinget
Vi mennesker er fra naturens side wired til altid at organisere os i mindre stammer (ja, vi er flokdyr), som resulterer i stammeadfærd inden for gruppen. Altså det samme som siloer. Det var oprindeligt en del af det at overleve, da mindre flokke kunne rykke hurtigere end en stor, alle kendte alle, og den interne kommunikation var derfor mere effektiv og overlevelsesraten højere.
Vi kan drage paralleller fra den tidlige stammeadfærd og til det teamarbejde, man kender i virksomheder i dag. Det ligger simpelthen i vores natur at danne mindre grupper i den store gruppe, og det er der så vidt ikke noget galt med, så længe vi er opmærksomme på det psykologiske og biologiske aspekt i det. Måden man kan komme negativ silodannelse (stammeadfærd) til livs, ligger bl.a. i hvordan og hvor meget energi vi lægger i at udvikle og uddanne vores medarbejdere og teams.
At arbejde med stammeadfærd og silodannelser
En ’stamme’ kan være en hvilken som helst del af en organisation, som er blevet egoistisk, dvs. den opfatter sig selv som fuldstændig unik, en separat enhed, der kun er loyal i forhold til sig selv, sin egen afdeling eller landsdel. Og ikke i forhold til organisationen som helhed. Med fare for at man ender med et negativt fælles mål. Men hvorfor er denne stammeadfærd så stærk, og hvorfor bliver den ved med at eksistere? Her er nogle facts:
- Stammeadfærd er en del af selvopholdelsesdriften
- Stammer skaber identitet
- Stammeadfærd skaber et følelsesmæssigt tilhørsforhold i en verden, hvor folk har behov for at høre til et sted
- Stammer er tryghedszoner, et sted, man kan kalde hjemme, hvilket skaber tryghed og sikkerhed
- Stammeadfærd er grundlag for sammenhold og styrke på godt og ondt. Nogle gange med negativt fortegn: overlegenhed og vi-er-bedre-end-jer-mentalitet
- Folk er typisk motiverede af egne interesser først, dernæst af loyaliteten i forhold til stammen og sidst i forhold til organisationen som helhed.
I bund og grund kan den menneskelige hjerne socialt ikke kapere så store grupper, netværk og systemer, som vi opererer med i dag. Der kan være alt imellem 20 til 150 mennesker i en stamme (Dunbar. 1997. Grooming, Gossip and the Evolution of Language. Harvard University Press.). Det er, i følge Robin Dunbar, det maksimale antal. Kommer man over det, formes der nye stammer.
Hvordan forebygger vi negativ stammeadfærd og silodannelser i vores organisationer?
TILLID. Det kan lyde banalt, men tillid er nøglen til at lykkes, når det handler om at samarbejde på tværs af en organisation. Tillid består at fire ting:
Åbenhed
Accept
Pålidelighed
Ærlighed
- Åbenhed:
Alfa omega er at informere om de beslutninger, man træffer, og redegøre for sine handlinger, så det er nemt for andre at gennemskue og få indsigt i dem. At sørge for, at der er grobund for kommunikation og vidensdeling. Dette gælder for alle parter i en organisation: Vi skal understøtte en kultur hvor vi spørger ind til hinanden. Man kan ikke blive en del af noget eller interagere med hinanden uden at være interesseret i, hvad der foregår og få indblik i sammenhængene. En “tour de chambre” afdelinger imellem kan være en øjenåbner, man kan gøre brug af.
- Accept:
Skal forstås som en grundlæggende accept og respekt af vores medmennesker og kollegaer: Jeg er o.k., du er o.k. Vi er o.k., I er o.k. En accept af at vi alle er en del af den samme organisation og har det samme fælles, overordnede mål. Herunder en erkendelse af, at hvad vi foretager os i hver vores team eller afdeling, har effekt på, hvad de andre foretager sig. Og den anden vej. Her hjælper tydelige ledere og sociale arrangementer.
- Pålidelighed:
Evnen til at overholde aftaler er central i arbejdet med at optimere samarbejdet på tværs af organisationen. At overholde aftaler internt i stammen er normalt en selvfølge. Men lige så snart det handler om dem i de andre stammer, ’siloerne’, gælder der mange gange ikke de samme regler. Tag et ansvar for, at aftalerne med de andre afdelinger og teams også overholdes, ellers svarer det lidt til at save den gren over, man sidder på.
Forventningsafstemning og fælles aftaler er guld værd.
- Ærlighed:
Ærlighed er en egenskab, der er med til at afspejle vores værdier og holdninger. Ærlighed indebærer oprigtighed og dermed et fravær af bedrag. En af grundene er, at ærlighed forenkler kommunikationen, fordi man typisk stoler på ærlige udtalelser, ikke nødvendigvis fordi de er sande objektivt set, men fordi de afspejler ’din’ version og forståelse af situationen, og den kan vi så arbejde videre med. Derudover hjælper ærlighed med at skabe tillid mennesker imellem. Lad derfor være med at brænde broerne, gør eller sig ikke noget, du ikke selv ville kunne håndtere eller siden kan stå inde for.
Fra naturens side fungerer vi rigtigt godt i mindre grupper, er effektive og kan overskue situationer. Det er derfor, vi har teams. Problemet er bare, at vi kan komme til at glemme den større sammenhæng. Den langsigtede strategiske plan og det fælles mål. Vi skal konstant påmindes om vores mål og delmål, succeser og styrker. Vi mennesker er som udgangspunkt gode til at samarbejde, vi har gjort det i tusinder af år og overlevet lige netop af den grund. Men der er behov for gode ’stammeledere’, der kan samle de forskellige ’stammer’. Aktive lederteams er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man rent praktisk kan komme silodannelser til livs ved at fokusere på samarbejdet teams imellem. En klog mand sagde engang: ”Hvis du skal have folk til at bygge et skib, slæbe tømmer, samarbejde, arbejde hårdt og tætne planker, så skal du give dem drømmen om at sejle på havet.” Med andre ord: Hvis vi kan se og forstå målet, er engagerede og motiverede, så er der ikke nogen grænser for, hvad en fælles indsats fra hele organisationen kan udrette. Men det kræver i første omgang TILLID.